Sådan fjernes pletter på trægulve

Denne guide er til dig som har fået kaffepletter, rødvinspletter, oliepletter eller andet på dit trægulv, og vil finde en nem måde at fjerne dem på. Er dit gulv overdækket med pletter i en grad, som gør det uoverskueligt at fjerne dem, kan du i stedet overveje en gulvafslibning og få det nye look tilbage. Har du også ridser, som du ønsker at fjerne, kan du læse vores vejledning til at komme af med ridserne her.

Hvordan fjernes pletter på trægulvet?

Når man er uheldig og spilder kaffe, rødvin eller andet, er det vigtigt hurtigt at tørre det væk, da det ellers kan efterlade pletter som kan virke svære at få væk. Men det er sjældent værre, end at du kan få dem fjernet gennem et par trin.

Start med at identificere, hvilken overfladebehandling dit gulv har, da forskellige overflader har forskellige fremgangsmetoder.

Pletter på et lakeret trægulv?

Lakbehandlede gulve er modstandsdygtige overfor vand og væske, så længe lakken ikke har lidt skade. Det er en efterbehandling som er nem at vedligeholde. Det betyder dog ikke at en oversæt kaffe- eller mad/olieplet ikke kan blive overset og skabe misfarvning i gulvet. Heldigvis kræver det sjældent mere, end lidt universalrengøring blandet op med vand, og så lidt håndarbejde for at få den fjernet. Har pletten sat sig ekstra godt, kan du dog godt risikere, at slide en smule i lakken ved at gnubbe for hårdt, så det er vigtigt ikke at fortsætte mere end nødvendigt.

Oliebehandlet trægulv

Når en gulvmand har slebet gulv, vil han oftest vejlede i, hvordan man vedligeholder og passer på det efterfølgende. Det afhænger nemlig helt af, hvilken efterbehandling trægulvet har fået. Er det blevet oliebehandlet, vil det ikke være lige så modstandsdygtigt som de lakerede gulve. De oliebehandlede gulve kræver, at man hurtigst tørrer alle pletter væk. Til dette bør man bruge en fugtig klud, og er det ikke helt nok, kan man tilføje en smule opvaskemiddel. Det er helt afgørende at olierede trægulve passes og vedligeholdes godt, hvis de skal beholde deres lækre look. Her kan du læse mere om vedligeholdelse af olierede gulve.

Kaffepletter på trægulv

Fjernelse af pletter på et ludbehandlet trægulv

Ludbehandlede gulve er nogle af de mest følsomme overfor pletter, snavs og skidt mm. Derfor kræver de oftere rengørings- og vedligeholdelsesarbejde end fx olierede og især lakerede gulve. Ludbehandlede gulve kan være svære at fjerne pletter fra. Ligesom med olierede gulve er det utroligt vigtigt, at du tørrer alt spild væk med det samme. Det er derfor vigtigt med en regelmæssig gulvvask. Gulvvasken kan tage de milde pletter, og ellers skal du i gang med en fugtig klud eller lidt trærens.

Rødvinspletter på trægulve

Gamle rødvins-, kaffe- eller oliepletter på trægulve

Du skal ikke opgive, hvis ikke det er lykkedes dig at fjerne pletterne endnu. Vi har nemlig flere tricks i ærmerne!

For at fjerne kaffe-, rødvins-, oliepletter og lignende skal du måske en tur på indkøb. Du får nemlig brug for følgende:

  • Rene klude
  • Opvaskemiddel
  • Glycerin
  • Kartoffelmel
  • Plastikfolie/strækfilm
  • Sæbespåner

Kaffe, rødvin og lignende væsker

Du starter ud med at dæk pletten med glycerin, hvorefter du placerer en tør og ren klud ovenpå den, for til sidst at dække det hele med strækfilm. Efter 8-9 timer skal du vaske det med vand (cirka stuetemperatur) med en smule opvaskemiddel, og så derefter skylle det af med rent vand. Til sidste tørres det med en tør klud, og så skulle resultatet være et pletfrit gulv.

Oliepletter

Oliepletter fra madlavning eller omkring spisebordet er næsten uundgåelige. Får at komme dem til livs, skal du blande sæbevand og kartoffelmel så det bliver en god tyk masse (som skal kunne smøres tykt på gulvet). Massen smøres udover pletten, hvorefter du lader den hærde. Derefter kan den støvsuges væk, hvorefter du skal vaske gulvet med sæbespåner. Så burde resultater være, at pletten er væk.

Vil du genvinde gulvets nye friske look?

Hvis dit gulv har mange ridser, pletter og fejl, kan det være tid til at få kigget på, om ikke du skulle have det slebet og få det flotte nye look tilbage. Vi kan hjælpe med Danmarks bedste gulvmænd, lave priser og kvalitetsservice. Se hvad vores andre kunder siger om os her på Trustpilot, og kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på gulvafslibning. Du kan læse mere om gulvafslibning her.

oliepletter på gulvet